• 32873667_10214152523181761_2631453739872944128_n.jpg
  • 39755174_10216753508539598_1460865402690076672_n.jpg
  • 43950453_10216949170298168_5731355667185270784_n.jpg
  • 34840501_10217145138486989_2248315435567022080_n.jpg
  • 51196895_1676321615802672_3045245741166493696_n.jpg
  • 33766967_1774242635955816_7994163417625657344_n.jpg
  • 41304725_10214958247044354_242302718897553408_n.jpg
  • 40481223_687713331592306_7197689963402493952_n.jpg
  • 37559782_10216446308379628_643357668257300480_n.jpg
  • 48364438_10215338624770845_8851811585694367744_o.jpg
  • 35401055_10214803986510682_781739560324300800_n.jpg
  • 50699280_1153363704832357_9070472167484817408_n.jpg
  • 43244976_10214171794343647_2092022606457733120_n.jpg
  • 51449358_10218096010621311_1288144083155419136_o.jpg
  • 32169455_10216761126726954_5322137380860198912_n.jpg
  • 38270401_10217479066034988_3703477881897222144_n.jpg
  • 28055667_932554860236652_5434466819675177210_n.jpg
  • 30411583_10216042878724532_2678640849042014208_n.jpg
  • 26815287_1647475425299205_3281184267008641128_n.jpg
  • 36713714_1782545801824515_7852440165556420608_n.jpg
  • 40406206_10214910748616923_3317053712861495296_n.jpg
  • 27971726_10212645672031058_425116255512196447_n.jpg
  • 28059300_932559620236176_6167791211284139497_n.jpg
  • 45302279_10218264940921369_7734523882849173504_n.jpg
  • 51240505_1282778415194154_4773882589322674176_n.jpg
  • 38085328_1732679343496831_8021026303463391232_o.jpg
  • 40685231_10216836478133786_3983423270429917184_n.jpg
  • 40112754_10217750920709991_4145628237986267136_n.jpg
  • 44884500_10215986007697756_1307730216356937728_o.jpg
  • 38235202_10216982237727334_375140568394629120_n.jpg
  • 31870604_10216320242700061_1347414382732115968_n.jpg
  • 26993807_10212493042935426_5528600881880380206_n.jpg
  • 31632006_1395164220583347_1100891197041278976_n.jpg
  • 44490328_10216961644610713_6614976528990076928_n.jpg
  • 40510754_687713038259002_2985781274708279296_n.jpg
  • 48395831_1186307504875758_2971622451160547328_n.jpg
  • 31957819_1696253030450396_7035298787539025920_n.jpg
  • 40067172_10216762677848825_909669490562695168_n.jpg
  • 42969376_10214141141857354_904212880642015232_n.jpg
  • 40129760_10213918591133240_1797397951715213312_n.jpg
  • 40140003_10217750916869895_433116218799423488_n.jpg
  • 51635326_10218096008861267_2523671737443287040_o.jpg
  • 27655126_932555390236599_3657610763179002648_n.jpg

Mandag den 13. august mødte jeg op på Bøgelund sammen med ca. 60 andre forventningsfulde M/K til første træning i Løbeskolen, Kolding Motion.

 

Det var med en vis portion skepsis: kan det virkelig lade sig gøre at løbe 10 km efter kun 12 ugers træning, når man slet ikke er i form?

 

Det første møde med vores nye løbetræner: Helle Sørensen, var positivt. Hun virkede til at være sød, og hun fortalte lidt om, hvad vi kunne forvente over de næste uger. Ingen måtte forcere unødigt, og det var vigtigt, at man sagde fra, hvis tempoet virkede for hurtigt. Samtidig forsikrede hun os om, at vi alle ville kunne løbe 10 km uden problemer efter de 12 uger. Ku’ det nu virkelig passe?

 

Hver træning begyndte med grundig opvarmning og så ellers ud på dagens rute. Altid en kombination mellem gang og løb og altid i et tempo alle kunne følge med i: ”Aldrig løbe hurtigere, end man har luft til at snakke”.

 

Gradvist blev løbeintervallerne længere og gang tilsvarende kortere. Efter 4 uger løb vi 5 km – det gik overraskende godt for alle. Det så ud til, at det, Helle havde sagt den første dag, faktisk passede. Hen over de næste uger blev distancen længere og længere men aldrig mere, end at vi alle kunne følge med. I uge 10 var vi oppe på 8 km, og vi kunne alle skimte målet.

 

Lørdag den 3. november var det store mål: dagen for vores 10 km testløb. Da vi ankom til Bøgelund, var pladsen lavet om til start- og målområde med en rigtig ”målportal”, og der var fyldt med frivillige, som alle bidrog til, at vi ”nye løbere” fik en perfekt oplevelse og et godt løb. 

 

Kl. 10 gik starten, og en time senere var alle i mål, nogen lidt før andre lidt senere, men fælles for alle var, at vi havde gennemført det 12 ugers forløb i Løbeskolen og nu kunne kalde os for ”rigtige løbere”.

 

Endnu en gang viste det sig, at alt det, Helle (og de øvrige trænere) havde sagt, passede.

 

Nu er der gået godt en måned, og jeg løber stadig i Kolding Motion. Jeg fandt hurtigt ud af, at det er en fantastisk klub med et super fællesskab, og der er altid nogen, der kan/vil løbe netop den distance og i det tempo, som man ønsker. Nogen vælger at melde sig på et halvmarathonhold, og andre vil blot løbe 6-8-10 km pr. gang. Alt er muligt i Kolding Motion.

 

Samtidig er der utroligt mange tilbud til medlemmerne ud over ”bare at løbe”.  Der er lørdagsbuffet 3 lørdage i løbet af efteråret, hvor frivillige (igen!) sørger for et overdådigt frokostbord til alle, der har lyst efter dagens tur.

 

Julefrokosten kunne samle over 150 personer – det viser igen det fantastiske sammenhold, der er i klubben, uanset om du løber marathon eller ”bare” ønsker at løbe en lille tur.  

 

Jeg bliver nok aldrig marathonløber, men jeg er helt sikker på, at jeg fortsætter i Kolding Motion, for her er der plads til alle.

 

Jens