• 40112754_10217750920709991_4145628237986267136_n.jpg
  • 27655126_932555390236599_3657610763179002648_n.jpg
  • 44490328_10216961644610713_6614976528990076928_n.jpg
  • 39755174_10216753508539598_1460865402690076672_n.jpg
  • 45302279_10218264940921369_7734523882849173504_n.jpg
  • 51240505_1282778415194154_4773882589322674176_n.jpg
  • 36713714_1782545801824515_7852440165556420608_n.jpg
  • 41304725_10214958247044354_242302718897553408_n.jpg
  • 42969376_10214141141857354_904212880642015232_n.jpg
  • 34840501_10217145138486989_2248315435567022080_n.jpg
  • 31957819_1696253030450396_7035298787539025920_n.jpg
  • 38235202_10216982237727334_375140568394629120_n.jpg
  • 28059300_932559620236176_6167791211284139497_n.jpg
  • 31870604_10216320242700061_1347414382732115968_n.jpg
  • 43244976_10214171794343647_2092022606457733120_n.jpg
  • 51449358_10218096010621311_1288144083155419136_o.jpg
  • 40406206_10214910748616923_3317053712861495296_n.jpg
  • 43950453_10216949170298168_5731355667185270784_n.jpg
  • 35401055_10214803986510682_781739560324300800_n.jpg
  • 37559782_10216446308379628_643357668257300480_n.jpg
  • 40140003_10217750916869895_433116218799423488_n.jpg
  • 26993807_10212493042935426_5528600881880380206_n.jpg
  • 51635326_10218096008861267_2523671737443287040_o.jpg
  • 50699280_1153363704832357_9070472167484817408_n.jpg
  • 48364438_10215338624770845_8851811585694367744_o.jpg
  • 27971726_10212645672031058_425116255512196447_n.jpg
  • 51196895_1676321615802672_3045245741166493696_n.jpg
  • 40067172_10216762677848825_909669490562695168_n.jpg
  • 44884500_10215986007697756_1307730216356937728_o.jpg
  • 31632006_1395164220583347_1100891197041278976_n.jpg
  • 28055667_932554860236652_5434466819675177210_n.jpg
  • 26815287_1647475425299205_3281184267008641128_n.jpg
  • 38270401_10217479066034988_3703477881897222144_n.jpg
  • 32169455_10216761126726954_5322137380860198912_n.jpg
  • 30411583_10216042878724532_2678640849042014208_n.jpg
  • 40129760_10213918591133240_1797397951715213312_n.jpg
  • 32873667_10214152523181761_2631453739872944128_n.jpg
  • 40481223_687713331592306_7197689963402493952_n.jpg
  • 40510754_687713038259002_2985781274708279296_n.jpg
  • 48395831_1186307504875758_2971622451160547328_n.jpg
  • 38085328_1732679343496831_8021026303463391232_o.jpg
  • 33766967_1774242635955816_7994163417625657344_n.jpg
  • 40685231_10216836478133786_3983423270429917184_n.jpg

Superhelte-Marathon i Medoc & ferie i Bordeaux.


Løb i Kolding Motion er indbegrebet af både motion og sociale relationer. 

Da tankerne om en tur til et spektakulært løb i Sydfrankrig dukkede op i klubben, var Hanne og jeg med på ideen.
I starten af februar 2019 var der indkaldt til møde i klubhuset for interesserede, til at løbe marathon i Bordeauxområdet. 
Snakken gik, og vi endte med en gruppe på 10 personer, der alle ville med til Medoc Marathon 2019.

Hanne og jeg var lidt lorne ved løbet. Vi havde ikke deltaget i marathonløb i 2½ år; ”så går det nu?”. 
Nå, vi må jo træne os op, men det konfliktede med vores debut i bjergløbet Zugspitze midt i juni måned. 
”Det når vi nok” mente Hanne, altid optimist (hun er jo også en kende yngre end mig, og lidt mere let til bens J ).

Ingen Frankrig uden ost og rødvin. Så der blev indkaldt til ”Forventningsmøde” den 12. februar hos John og Anna i Almind. Ideerne susede i luften, og de praktiske opgaver blev fordelt. 
Med 10 rejsedeltagere er der mange meninger, der skal stemmes af. 
Skal det være let eller billigt? Der var eksempelvis ikke stemning for billige flybilletter, når der skal flyves fra Hamborg. 


Hvor skal vi bo? Den opgave tog Joan, og det var ikke så ligetil. 
Alt lykkes i en gasovn, så Joan og jeg fik bestilt - og betalt - hotel medio februar. 
Logi lige over for banegården, det så fint ud på papiret.


Vi var i god tid. Undervejs til rejsen blev der brug for at træffe mange beslutninger. 
Jeg lavede en ”rejsebeskrivelse”, primært hvis der sker uheld. 
Bitter erfaring fra turen til Gran Canaria, hvor forsikringen kun dækkede udgiften til løbet 
(jeg blev syg dernede). Til min overraskelse bliver den grundlaget for vores ferieoplevelser

Medoc Marathon er et eventløb udover alle grænser. Langt de fleste deltagere løber udklædte. 
I år var temaet ”Superhelte”. Anna var i sit es, og skaffede KM T-shirts til løbet. 
Hun bestiller også startnumre. Det skulle gå stærkt, for de mere end 8.000 pladser var udsolgt på 2 timer!
Ny udfordring. De omstændige franskmænd (der sender al information på fransk!) skal bruge lægeerklæringer. 
Jeg slipper billigt til min, men flere af de andre på holdet må op med 3-400 kroner for et stykke papir med underskrift.

Vi får lavet en Messenger-gruppe, og den bliver brugt flittigt. 
Gruppen er kendetegnet ved ”fest og farver”. Så der bliver indkaldt til opfølgningsmøde 30. april. 
Her er der hygge hos Ejgil med fransk tema. 
Vi er tæt pakket i den lille stue og snakken i rummet summer af forventninger til turen. 


Henover foråret og sommeren er der masser af kommunikation og planlægning af rejsen.
Mange detaljer skal på plads, og de fleste dukker pludselig op i en mail fra løbet.


Det sidste ”gruppemøde” bliver holdt den 3. august i Steffens udendørs Spa-bad. 
Hanne og jeg må desværre melde afbud, da vi er i Kroatien på sommerferie.


Endelig kommer vi til rejseugen. Der bliver fundet sommertøj og flere sæt løbeoutfit. 
”Ikke gå ned på gear”; det er både mit og Ejgils mantra. 
Torsdag den 5-9 kl. 15 er der afgang fra Billund lufthavn. 
Jeg hænger lidt i bremsen, da jeg har været på vagt og haft arbejde flere gange om natten. 
Vi skal skifte fly i Paris, så der er en pause på 3 timer. Det går planmæssigt og vi lander i Bordeaux kl. 20. 
Bagagen er klar, næsten før vi er ude af flyet, super start. 
Anna er økonomisk og har valgt, at vi kører med en lokalbus til hotellet. 
Nok 25 stoppesteder på turen, så vi ankommer til hotellet ca. 21.30. 
Der bliver checket ind, og vi går ud for at spise lidt sen aftensmad. 
Vi får alle værelser ud til gaden. Det skal vise sig at blive lidt af en prøvelse for nogle (jeg selv iblandt.). 
En flisebeklædt plads, hvor tusindvis af mennesker færdes med kufferter på små hårde hjul – 
klikke-lik, klikke-lik, klikke-lik – ÅRH!

Fredag skal vi hente startnumre. 
Vi har ikke morgenmad i hotelpakken, men vælger at spise der. Efter franske forhold en superfin morgenbuffet. 
MEN – ingen æg, ingen HAVREGRYN (skidt for både Ejgil og jeg) og ingen mælk. 
Det sidste får vi klaret, og der er mad nok til at stille sulten. Især hvis man kan lide croissanter og butterdejskager.


Vi samles og køber biletter til toget op til Pauillac 10.30, en times kørsel fra Bordeaux.  
Hanne og jeg får plads over for en lille franskmand, der vrøvler om ”bys” til os. 
Halvvejs på turen ser vi, at toget stopper og vi skal med en bus – signalfejl på banen. 
Nå, vi skal bare vente 10 minutter, så det går nok.  
MEN nej. Ingen bus at se, og solen bager fra en skyfri himmel; så bliver det lunt i Sydfrankrig! 
Efter mere end en time ”i ovnen” kommer én bus - til over 100 mennesker. 
Vi kæmper os ind i den – Reiner er lidt for flink, men kommer heldigvis med – og efter vi alle har fået ½ l vand, ruller vi mod nord. Ad små veje, forbi en masse vingårde, ind og ud af landsbyer. Vi skal jo forbi alle stationer på vejen. 


Med knap 2 timers forsinkelse når vi frem. John og jeg træder i karakter og dømmer ”Frokost”, selvom Ejgil gerne vil til Expo-messen. Spisning ved floden, let brise og god stemning. 
Vi får hentet startnumre, oset lidt og går til stationen, toget kører stadig ikke. 
Så turen hjemad går med den almindelige bus. 
Igen ind og ud af landsbyer, men i et tempo, jeg ikke ville køre i egen bil… 
Vi når bygrænsen i Bordeaux. Bussen stopper og vi glæder os til snart at være på hotellet. 


NEJ – der skal skiftes til sporvogn. Det når vi, med udfordringen billetkøb
Automaterne tager kun mønter, så vi er alle i lommerne. 
Ind få siddepladser, der er ikke til alle. Vi kører frisk igennem myldretrafikken fredag eftermiddag – 
lige indtil vi bliver smidt ud. 
Joh, der er fejl på strækningen det sidste stykke til banegården! 
Over i en allerede fyldt bus, der snegler sig frem mellem et hav af biler. 
Klokken er over syv, og Anna har bestilt bord halv otte på en italiensk restaurant. 
Jeg ser vi er tæt på den, alle hopper vi ud af bussen og går de sidste få hundrede meter. 
Undervejs derhen har jeg fokus på flokken og overser en lodret jernstang i skridthøjde. Det gjorde NAS!


Ind og hilse på, dobbeltbooking af borde og to uenige tjenere; så tænder Johnnie af. 
”Vi er gået” og flokken trasker slukørede hjem til hotellet. 
Anna og jeg checker op på togdriften, den er blevet normal. Puha, så kan vi da komme til løbet i morgen. 
Middag lige ved siden af hotellet, der er ikke energi til andet, efter en mentalt anstrengende rejsedag. 


Hanne og jeg får styr på tøj, sko og alt andet, vi skal bruge til de 42 km i morgen. Så er det sengetid.
Urene (dobbelt sikkerhed!) bliver sat til vækning kl. 5.40, der er morgenmad kl. 6.00.

Lørdag og løbsdag. 
Det har været en urolig nat, hvor det kildrer i maven. 
Både af spænding over løb i et nyt område, og af alle de genvordigheder fra fredag. 
Op og i tøjet, godt med vaseline på fødderne og så ned til morgenmad. 
63 trappetrin, de holder bentøjet i gang. Jeg havde lidt havregryn med hjemmefra, dejligt at få sin sædvanlige morgenmad som basis. Der bliver spist godt ved alle borde, men ikke snakket meget. 


Vi er alle spændte på dagen. Ejgil kan tage det som ”en dag på kontoret”, med de mange marathon han har i benene. Hanne og jeg har også en, lidt rusten, rutine på distancen. 
De syv andre er stadig ”grønne og friske”; set i marathon-sammenhæng. 
Vi tager en tur på værelserne, og så mødes vi lidt over syv foran hotellet. Over til toget, ind og få pladser. 
Vi har et kvarter til afgang. Stille og roligt bliver toget fyldt med løbere i vildt mange udklædninger. 
Afgang, flere stop undervejs, der bliver proppet godt op, og mange må stå det sidste stykke. 
Vejret er gråt med skyer, hvor solen lige titter igennem i få gyldne stråler. 
Vi ankommer en time før starten, det giver sommerfugle i maven til flere af os; vi er lidt pressede på tiden.
Jeg tænker, at vi har startnummer og chip; så må vi jo løbe, når vi er klar. 
Ad alle små veje strømmer løbere mod startstedet.  


Toiletkøerne er lange, så buskene ved floden bliver flittigt brugt af både han- og hunkøn. 
Ud i startkøen, et kvarter igen. Vi venter. Kigger os omkring. 


Alle steder er der festklædte og –stemte mennesker, der skal ud på de 42 km. 
Vi ser en flot akrobatisk opvisning, med ”Spiderman og –Woman” tværs over vejen, flankeret af to jagerfly henover det hele. 


Klokken 9.30 går vi i gang. YES – vi går hen til startlinjen, det tager knap et kvarter. 
”Så kan vi løbe” tænker jeg. Men nej, smalle veje og løbere, der har hygge som 1. prioritet; det giver ikke fremdrift. Hanne og jeg har lagt en strategi (ellers kan vi jo ikke løbe så langt J), 
ro på i starten og så lidt mere gas efter de 21 km. 
Det bliver ikke noget problem, tværtimod. 


Der er depot hver anden kilometer, med indhold hvor selv danske cannonball-løb blegner. 
Kiks, ost, kager, frugt, chips, vand, cola, og VIN; der mangler ikke noget. Jo – PLADS til at komme forbi. 
Jeg må glemme mine frustrationer over at være ”spærret inde”, og nyde det hele – så det gør jeg så! 
Hold K…; fedt at kigge både fremad og bagud. Løbere i superheltetøj, så langt øjnene kan se. 
Der er tilskuere, så vi føler os hensat til Berlin eller København. 
Og musikken. Det ene velspillende orkester efter det andet, sågar et skotsk sækkepibeorkester! 


Planen er, at der må drikkes vin efter de 30 km. 
Vi er en smule seriøse, og nok også lidt nervøse for vores ”debut” efter 3 års pause på distancen. 
De første 18 km foregår i gå/løb/gå, så kommer der lidt mere fart på. 
Ved ½-marathonmærket passerer vi startområdet og kommer ud nord for byen. 
Hidtil har ruten være flad, men nu hæver jorden sig en smule op og ned. 
Vi får serveret is, Hanne snupper en rødvinsis, mens jeg er til den traditionelle vanilje. 


Nu får vi mere fart på, og stadig er der masser af overskud. 
Men bakker koster lidt kræfter for den gamle, og ved de 30 km må jeg lige stoppe et øjeblik. 
Gang i benene igen, strategien er gå/løb for ikke at brænde ud for tidligt. 
Hanne blomstrer med overskud, det er da pi... irriterende, når jeg selv føler mig lidt presset. 


Og så har ”fru herre” trukket skyerne væk og lader solen skinne så skønt. Og VARMT på os. 
Søren S undrede sig før vi tog afsted. ”Hvad vil KM´s mest varmesky løber i Sydfrankrig?”. 
Man skulle måske have lyttet? J For sent! 
Med Hanne som trækhest kommer jeg stille og roligt igennem de sidste 5 km af ruten. 
De går langs med floden – ligeud ad en bred landevej. 
Stor kontrast til de mange sving og flotte vingårde, vi har været forundt tidligere. 
Og så – musik i det fjerne, speakeren brøler i højttaleren, og vi kommer rundt i næstsidste sving. 
Jeg bider i ”det sure æble”. Har kæmpet med to vabler, der gør fandens ondt, men nu gælder det målstregen. 


Som altid får jeg ekstra energi, ”smerten er brændstof til viljen”. 
Vi stryger forbi flere udmattede løbere, og kommer flot over målstrengen. 
Lidt mere end 5 timer på ruten, fuldt tilfredsstillende, når der er 6 ½ time til at gennemføre i. 
Vi bliver guidet gennem et stort telt, får en flaske vin, en medalje og en rygsæk. 
Og så er vi hjemfaldne til straf! Vi har klippet et nummermærke af og brugt det til vores bagage. 
Det er lige før, vi bliver ”lagt i håndjern”. De sproglige udfordringer gør, at vi slipper igennem. 
Hov – glemte det lille plastkrus med tilhørende halssnor, vi også blev udstyret med. 


Trasker lidt modløse rundt. Ingen mad eller drikke, ikke engang en flaske vand. 
”Dårlig slutning” er vores konklusion. Indtil vi møder to englændere, der kan vise os vejen til ”Paradis”. 
Et kæmpetelt, fyldt med øl og vin, frugt, sandwich og kager, kaffe og te; 
ja der er alt hvad vi på det tidspunkt har lyst til, men ikke kan spise. 
Ud i solen, sludrer med andre danskere. Så henter vi vores bagage, og går op til stationen. 
Finder ud af afgangstid for toget hjemad. Retur til målområdet og mødes med de andre. 
De er alle kommet igennem indenfor tidsgrænsen – dejligt. 
Lisbeth har bøvlet med ryggen, så John var indpisker for hende det meste af vejen rundt. 
Alle er trætte og glade på samme tid. 


Vi går mod stationen, der bliver handlet i det lokale discountmarked, før vi entrer perronen. 
Med en time til afgang er vi i god tid. 
Efterhånden bliver der fyldt godt op med løbere, der vil med til Bordeaux. 
Vi går hen og vil købe billetter til hjemturen. Det kan vi bare ikke! 
Både Joans og Annas kreditkort virker ikke. 
Taler med en fransk dame, hun kan godt få automaten til at spytte en billet ud. 
Lidt tummult om, hvilken perron toget kommer på. 
Vi står selvfølgelig på den forkerte! Toget kommer, vi vælter over skinnerne og får ikke siddepladser. 
Hanne hænger med fødderne højt over gulvet på en kufferthylde med Johnnie ved siden af. 
John har smidt sig på gulvet nedenunder! Jeg står i gangen op ad døren. 


Luften i toget er lidt tung. Der er en duft af ”jeg ved ikke hvad” J
Anna og jeg er enige om, at vi må snakke os ud af klemmen med ingen billet. 
Kontrolløren kommer forbi flere gange, men undgår os løbere – vi ved ikke helt hvorfor J
Pludselig drøner ”We are the champions” ud af højttalerne; vild jubel i toget. 


Vi når til endestationen og står af, nogle mere stivbenede end andre. 
Over på hotellet og i bad. Vi har aftalt, at vi hver især gør som vi har lyst til. 
Nogle vil slappe af inden maden, mens Hanne og jeg vælger at få spist, inden det bliver for sent. 
Vi går en tur ud i byen og ender på en lille italiensk restaurant, hvor vi får en vegetarpizza – 
syltede rødløg og rå æggeblomme på; lækkert. 
Hjem på hotellet og få en kop kaffe, inden det er sengetid for parret på 3. sal.

De resterende dage bliver brugt til sightseeing. 
Sammen eller i mindre grupper gør vi 10 fra KM, Bordeaux og omegn ”usikker”. 
Morgenløb mandag og onsdag – vi svigter ikke træningen. 
Altså dem der har lyst (der var ikke 100 % opbakning, til at løbe i det gryende morgenlys), 
men det var flot og skønt at få set byen fra den side.

Mætte af oplevelser og hinanden går turen hjemad torsdag morgen. 
Efter en kærlig og næsten tårevædet afsked med vores værtspar, hvor Pauline kindkysser på fransk maner.  
Ud i bybussen til lufthavnen, ventetid og flyvetid. 
Lander i Billund ved halvsekstiden, farvel til rejsekammeraterne. 
Kufferterne i bilen og hjem til Silkevænget. Tak for en god uge til Johnnie og Reiner, og så ind og pakke ud. 
Dansk aftensmad, dertil ”hoste og snue”. 
Jeg har reddet mig en træls forkølelse, som det tager hele weekenden at få bugt med.  
Værre gik det for Lisbeth. Hun måtte en tur på sygehuset med infektion af den slemme slags L.


Det har været en fantastisk uge, som jeg vil tænke tilbage på mange gange.
Og så har jeg opdaget nye sider af de løbekammerater, som var med på turen.
MEN – hvad der skete i Bordeaux – det bliver i Bordeaux. J