Nyt fra DIN løbeklub 20. december 2020

Kære KM´er. Julen 2020.
Julen er tiden, hvor vi kan have store ønsker og drømme.
I bestyrelsen drømmer vi om, at komme tilbage til Bøgelund.
Til vores samvær når vi løber, og når vi bagefter nyder kaffen i klubhuset om lørdagen.
Vi har sendt jer en julehilsen, som ligger på nettet. Du finder den ved at trykke HER.
Så kommer du til klubbens hjemmeside, hvor du trykker på Julehilsen 2020 (vises på You Tube).
Vi har været realistiske, og tænkt ind i 2021.
Den kommende generalforsamling har vi rykket til den 10. marts 2021.
Den skal efter vedtægterne holdes i februar måned, men det bliver mere end svært.
Derfor giver vi den et lille skub frem i tiden.
Efter nytår vil vi opfordre jer til, fortsat at løbe i de små grupper, som I så flot har fået skabt.
Mange af os bliver motiveret af, at vi ved nogle regner med os som løbemakkere.
Husk at lukke op for andre, der mangler et løbefællesskab.
Bliver I flere end de aktuelle begrænsninger, så lav et ekstra hold.
KM´s motto ”At løbe i flok” betyder også, at vi er parate til nye i gruppen.
Vi håber at I er klar til fortsat at løbe i Kolding Motion.
Så vores fælles forening består mange år endnu og giver os løbeglæde i fællesskab.

Glædelig jul og godt nytår
Bestyrelsen Kolding Motion.

Jan Lundsgaard