Nyt fra DIN løbeklub 1. februar 2021

Kære KM´er.

KM er stadig lukket.
Med den sidste udmelding fra Mette Frederiksen, er vores muligheder for at mødes, udskudt til engang i foråret.
Vi savner alle at løbe sammen i klubben, og ser frem til, at vi kan samles på Bøgelund.

Vi oplever, at I hver især er gode til at holde fast i de små løbefællesskaber, som er vokset op i de seneste måneder.
Det er dejligt at møde nogle af jer, når vi er ude på ture i Kolding og omegn.

KM-aktiviteter.
Vores ”Nisser” holder en tiltrængt pause efter de mange aktiviteter gennem november, december og januar.
Vi har set, at der er lavet mange både fysiske og virtuelle løbegrupper.
Brug dem som krumtappen, til at holde gejsten oppe hos dig selv og dine løbevenner.
Har DU en god ide til at skabe liv eller adspredelse for dine klubkammerater, så brug vores FaceBook-gruppe til at sprede budskabet.


Generalforsamling er udskudt.
Forlængelsen af de stramme restriktioner, som Corona´en giver os, har også indvirkning på vores årlige generalforsamling.
Vi har i bestyrelsen besluttet at udskyde afholdelsen til den 19. april.
Med det håb og ønske, at vi kan mødes som vi plejer, og få en god snak om vores fælles klub.

Informationsmøde om opgaverne i bestyrelsen og som formand er planlagt til den 7. april.
Sæt gerne kryds i kalenderen og mød op, hvis du har interesse i, at være med til drive Kolding Motion.

Er vi forhindret i at mødes fysisk, vil begge møder blive afviklet som virtuelle møder.
I hører mere, når vi kommer til midten af marts måned.


Klubbens udvalg.
Den lange nedlukning påvirker os alle. Også de frivillige KM´ere, som har plads i vores tre faste udvalg.
Det er Løbsudvalget, Temaudvalget og Festudvalget.
Vi er ved at få et overblik på, hvem af de nuværende medlemmer som takker af, og hvem der fortsætter.

Har du lyst og energi til at gøre en forskel for dine klubkammerater?
Så tag fat i formanden og hør mere om, hvad det indebærer at være udvalgsmedlem.
Ring på 2878 5819 eller send en mail til formand@koldingmotion.dk


Træning i KM.
Vi har i bestyrelsen talt om, at få startet Løbeskolen i august. Under hvilke former, ved vi ikke.
Vi tager bestik af, hvordan ”verden ser ud”, når vi nærmer os sommerferien.
Vi forventer, at der bliver hold med målene 5 km, 10 km, ½- og helmarathon.

Vi har fået et par nye ansigter i trænerstaben. Velkommen til Jonas Tröster og Arne Byrialsen.
De kommer på basiskursus til foråret, hvor Ole Lambrecht får næste modul.
Så er de fagligt klædt på til opgaven som trænere og holdledere for de løbere, der vil udvikle sig.


Medlemmerne og kontingent.
Vores kontingentbetaling har været anderledes end normalt. Det har givet lidt udfordringer for en del af jer.
Og en masse arbejde til både Lene F og Anita; vores administrator og kasserer.

Nye regler for betaling ved nethandel kom ind over vores kontingentopkrævning.
Samtidig har vi åbnet for brug af MasterCard som betalingsmiddel.
Vi har været ramt af flere tekniske fejl undervejs, som har givet jer medlemmer behov for assistance.
Heldigvis er både Lene og Anita hjælpsomme og tålmodige. Har du stadig udfordringer, tager du fat i en af dem.

I skrivende stund er vi 295 medlemmer af Kolding Motion. Dejligt at så mange af jer vælger fællesskabet til.
Nogle medlemmer holder en pause, og andre har valgt at løbe selv.

KM´s fremtid, når vi åbner.
I Bestyrelsen har vi overvejet, hvordan vi skal få gang i benene, når vores almindelige liv langsomt vender tilbage.

Vi har talt om, at arrangere et stjerneløb. Sådan, at der vil være distancer for alle.
Med lidt sjov og måske spiseligt undervejs 😊. Det kommer der mere om, når vi ser mulighederne er til stede.

Vi har også et par fester til gode; både en sommerfest og en julefrokost.
Sommerfest og Busløb ser vi som en mulighed i slutningen af august måned.
Hvis det går som vi håber, vil festen blive klubbens og medlemmernes jubilæumsfest.
Det bliver Festudvalget, der i samarbejde med bestyrelsen planlægger arrangementet.
Vi håber også, at Temaudvalget kan trylle et Bus-løb frem til os alle. Det hører med til festdagen.


Foråret er på vej.
Vi kan alle glæde os over, at vi får længere dage. Og at vi snart kan løbe hverdagsturene i dagslys.
Husk at få glæde og gavn af solen, når den skinner. Både D-vitamin og den mentale optankning er vigtigt for DIG.

Vi ses lige pludselig, når Danmark åbner for dagligdagen.


Sportslig hilsen
Bestyrelsen, Kolding Motion

Andre Nyheder

  • Nyt fra DIN løbeklub Kolding Motion

    Kære KM´er.                                                                                      april 2026 Foråret er kommet til os, og vi kan nyde at løbe i lettere tøj, lys og ”godt vejr” de næste mange måneder. Du kan læse om følgende i nyhedsbrevet.– KM rabataftaler– Kolding Half– Starttider på løb– Arrangementer– Slagtilbud på løbestrømper– Parkering ved Bøgelund– Klubbens opgaver  KM rabataftaler er en oplagt mulighed…

  • Nyt fra DIN løbeklub Kolding Motion

    Kære KM´er.                                                                                                                                    April 2026 I dag kan du læse mere om:LøbeskoleafslutningLørdagsbuffetSommertidLøbetider i Påsken Lørdag den 11. april udklækker vi et ”nyt kuld” fra vinterens Løbeskole.Der bliver brug for hænder til praktiske opgaver, så byd gerne ind når Lene F skriver til os alle.DU kan også deltage i løbeturen, og der er tilmelding på Myraceresult.Lad…

  • Nyt fra DIN løbeklub Kolding Motion

    Kære KM´er.                                                                                                                                 Marts 2026 Vinterens kulde og mørke har sluppet taget i os, og vi kan næsten nå en hverdagsløbetur i dagslys.Med temperaturer omkring 10 grader og solskin kan vi snart pakke vintertøjet væk, og glæde os til at nyde foråret i fulde drag. – Generalforsamling overstået– Løbeskolen blomstrer– Lørdagsbuffet– Kom ud og…

  • Nyt fra DIN løbeklub Kolding Motion

    Kære KM´er.                                                                                                                                 Februar 2026 Kolding Motion er i fuld gang med 2026 og årets gen- og nytegning af medlemskaber.Der er som altid udskiftninger og i år heldigvis med masser af nye ansigter på Bøgelund. Du kan læse mere om:– Løbeskolen– Lørdagsbuffet– Fastelavn– Generalforsamling– Wellness-aften– Foredrag med David Løbeskolen er kommet godt fra start den…

  • Nyt fra DIN løbeklub Kolding Motion

    Kære KM´er.                                                                                      December 2025 Vi nærmer os slutningen af 2025, mørket omslutter os på aftenturene og vi skal huske at nyde lyset om lørdagen. – Lørdagsbuffet i denne uge.– Kaffe, æbleskiver og gløgg – hyggelige samlinger.– Plads til nye ansigter i udvalg.– Julemarathon.– Løbetider i jul og nytår. Vi køber ind til buffet på…

  • Nyt fra DIN løbeklub Kolding Motion

    Kære KM´er,                                                                                      Oktober 2025 Vi har været på besøg hos Gitte og Per Grønbæk, hvor vi løb i den skønne natur omkring Sandholm og sluttede med øl og pølser i gården.Det var også en super lørdag først på måneden med både officielt løb og buffet. Masser af glade deltagere gjorde dagen ekstra god.Nu er…