Nyt fra DIN løbeklub Kolding Motion

Kære KM´er.                                                                                                                                April 2023

Vi er kommet ind i sommertiden, og har lagt vores refleksveste på hylden. Det er stadig en god ide, at være synlig når vi løber i trafikken.

Konstituering af bestyrelse.
Vi har holdt vores første bestyrelsesmøde og fået fordelt posterne.
Det var genvalg til alle, med Gitte Grønbæk som sekretær og Heine Worm næstformand.
Opgaverne er fordelt og Kirsten, som blev suppleant, er også gået aktivt i klubarbejdet.
Hun er vores bindeled til trænergruppen og arbejder på at få udvidet staben af aktive KM-trænere.

Løberuter.
Vi har justeret på opbygningen af ruteplanen. Fremover kan du se dagens korte og lange rute under samme uge.
Det er en proces, som vil ske henover de kommende uger. Den tager tid, da hjemmesiderne skal ombygges.
Du finder ruterne på hjemmesiden under Træning og Dagens ruter.

Intervaltræning.
Du har mulighed for at træne intervaller med Mads Nygård.
Det sker om onsdagen klokken 17; på rundbanen ved Seest Boldklub, Holbergsvej 50. Du møder bare op, kræver ikke tilmelding.
Der vil være deltagere, som ikke er fra Kolding Motion, da det er et åbent træningsanlæg.

Reklamefilm for KM.
Lørdag den 15. april er der fotooptagelser til en reklamefilm for vores løbeklub. Kom i vores klubtøj, og vær synlig!
Det er også dagen, hvor Løbeskolen har afslutning på vinterens træning. Lad os vise KM-flaget til verden udenfor.

Indkøbsportal til løbetøj.
Nu er det muligt at købe Kolding Motion løbetøj mm. online.
Du kan finde shoppen her https://ysport.dk/vare-kategori/loeb/kolding-motion/

Når du har lavet en ordre, modtager du en bekræftelse på, at ordren er modtaget.
Alle ordrer bliver behandlet den følgende mandag. Y-Design tilstræber levering to uger efter ordrebehandlingen.
Det er muligt at bestille til levering i pakkeshop eller afhentning hos Y-design, Essen 17, 6000 Kolding.

Er der noget der driller, kan du skrive direkte til Y-design på mailto:kontakt@y-design.dk

Tag fat i Lars eller Charlotte, hvis du har kommentarer eller andre ønsker til udvalget af varer.

Ribbe til udstrækning.
Vi arbejder på at anskaffe en ribbe til udstrækning efter løbeturene. Planen er, at hænge den op udendørs, så alle kan benytte den. Vi skal have indkøbt ribben og sikre os en accept fra Kolding kommune til placeringen. Glæd dig.

Påskeløb.
Temaudvalget arrangerer påskeløb, hvor vi – ligesom sidste år – deler påskeæg ud til dem vi møder på turen.
Der er udsendt mail til jer om løbet.

Sommerfest.
Vores festudvalg og bestyrelsen arbejder på en sommerfest. Reservér lørdag den 3. juni.
Vi informerer med detaljer, når vi nærmer os dagen.
 

Sportslig hilsen
Bestyrelsen Kolding Motion.
Jan Lundsgaard.