Februar 2024
Kære KM’er
En kort information efter vores årlige generalforsamling og inden vi går ind i forårsmånederne.
Dagene bliver længere og vi kan snart lægge refleksvestene i skabet.
Emner i dette nyhedsbrev:
Generalforsamling blev afviklet med stor tilslutning.
Lørdagsbuffet.
Den årlige generalforsamling trak mange medlemmer til klublokalet, og vi havde en god og saglig debat om emnerne.
Nis Kjær ledede forsamlingen godt igennem de enkelte punkter, som bød på debat om 2023, økonomi og hvad vi kan gøre, for at højne sammenholdet i klubben.
Der blev sagt farvel til bestyrelsesmedlem Lars Albertsen, og velkommen til Kirsten Ebsen, der efter et år som suppleant er trådt ind i bestyrelsen.
Bestyrelsen består nu af Jan Lundsgaard, Heine Worm, Gitte Grønbæk, Jette Larsen, Charlotte Christensen, Jørgen Pedersen og Kirsten Ebsen.
Vi fik valgt hele tre suppleanter til bestyrelsen. H.C. Jørgensen, Anna Kjær og Mark Melander er klar til at løse opgaver til gavn for klubbens medlemmer.
Lørdag den 3. marts er det buffet i klublokalet. Der bliver som altid købt ind til en let frokost.
Konceptet er som det plejer – de første medlemmer dækker op, alle rydder op efter sig selv og de sidste sætter evt. madrester på køl.
Husk du skal være omklædt efter løbeturen for at deltage i spisningen i klublokalerne.
Sportslig hilsen
Bestyrelsen Kolding Motion.
Jan Lundsgaard.