Nyt fra DIN løbeklub Kolding Motion

                                                                                                                          Oktober 2024

Kære KM´er,                                                                                     
 

Efterårsferien er ovre og vi skal vænne os til både regn, blæst og koldt løbevejr.

I dette nyhedsbrev vil du læse mere om:
– Vintertid.
– Lørdagsbuffet.
– Afslutning på Løbeskolen.
– Sommertur til Bornholm i 2025.
– Arrangementer.
– KM julemarathon.


Vintertiden banker på.
Natten mellem lørdag den 26. og søndag den 27. oktober stiller vi urene en time tilbage.
Det betyder, at vi kommer til at løbe i de mørke timer. Som altid tager vi refleksvesten på.

Mangler du løbevest, så tag fat i Lene F eller en fra bestyrelsen.  Lene er på Bøgelund onsdag og lørdag denne uge inden løb.
Vi har et lille lager af veste og måske en, der passer til dig. Kom i god tid, så der kan handles uden tidspres.
Prisen er 55 kroner, som betales via vores Mobile Pay. Nye medlemmer får én vest uden betaling.
 

Buffet efter lørdagsturen.
Vi er startet på vinterens aktiviteter, og en af dem er Lørdagsbuffet den 1. lørdag i måneden. Næste gang er den 2. november. Alle er velkomne – det kræver blot, at du er omklædt.
Klubben giver maden, drikkevarer for egen regning. HUSK -vi hjælper hinanden med frem- og afrydning/opvask.
 

Løbeskolen holder afslutning.
Lørdag den 16. november er sidste løb, der afvikles som et motionsløb. Måske du vil deltage eller hjælpe?
Der kommer en mail til dig; med mere information om opgaver og tidspunkter.
 

KM-løbeferie i 2025?
Nogle medlemmer er i gang med at samle deltagere til Etapemarthon på Bornholm i 2025.
Der er en seddel i Siverummet, hvor du kan skrive dig på, hvis du er interesseret. Læs mere om løbet her.

Arrangementer.
På lørdag den 26-10 er der en kaffevogn i gården. Sponser – Julemarathon 2023.
Julefrokost bliver lørdag den 23. november i KB´s lokaler på Mosevej. Info og tilmelding kommer separat.
 

Julemarathon fra Bøgelund.
Som tidligere år er Nis og Charlotte i fuld gang med årets julemarathon.
Det løbes søndag den 22. december om formiddagen. Du kan læse om og tilmelde dig løbet her.


Vel mødt på Bøgelund.

Sportslig hilsen
Bestyrelsen Kolding Motion.
Jan Lundsgaard.