Kære KM´er, Oktober 2025
Vi har været på besøg hos Gitte og Per Grønbæk, hvor vi løb i den skønne natur omkring Sandholm og sluttede med øl og pølser i gården.
Det var også en super lørdag først på måneden med både officielt løb og buffet. Masser af glade deltagere gjorde dagen ekstra god.
Nu er vi inde i den mørke tid og skal til at finde det lune og synlige tøj frem.
Aflysning af foredrag
Vintertid i næste uge
Buffet den 1. november
Julefrokost den 15. november
Julemarathon den 21. december
Foredraget med Martin Hulgaard er desværre aflyst, da deltagerantallet var for småt.
Vi finder en ny dato sammen med Martin, og giver jer besked, når I kan tilmelde jer.
De mørke timer kommer snigende med tidligere tusmørke dag for dag.
I weekenden går vi ind i vintertiden og stiller urene en time tilbage.
Det giver en time mere med mørke til vores hverdagsløb.
HUSK – du skal være synlig med reflekterende overtøj, når vi løber. Mangler du en vest kan de købes til 55 kroner i klubben.
Spørg efter Lene eller en fra bestyrelsen, så kan vi hjælpe dig. Mobile Pay til KM når du får vesten.
Fællesspisning med buffet lørdag den 1. november. Maden er gratis og indkøbt, så du skal bare sætte tid af til hygge og samvær med dine klubkammerater efter løbeturen. Husk du skal være omklædt fra løb, for at være i klublokalet.
Kaffe og kage er også på klubbens regning, øl og sodavand sælges til klubpriser.
Årets julefrokost er lørdag den 15. november klokken 18 i KB´s lokaler på Mosevej.
Det koster den minimale pris af 150 kroner for maden, festlig hygge og god stemning. Drikkevarer købes på stedet.
Information om tilmelding er udsendt på mail. Tilmelding på Mobile Pay 72539 – senest 5-11-25.
Julemarathon – sæt X i kalenderen. Nis og Charlotte står igen i spidsen for løb den 21-12; sidste søndag inden jul.
Sportslig hilsen
Bestyrelsen Kolding Motion
Jan Lundsgaard
