Marts 2025
Kære KM´er.
Foråret banker på med både lækre temperaturer, solskin og stadig længere og lysere dage. Samtidig er vores lange ruter stadig længere, da de bygger dig op til marathon i slutningen af april måned – hvis du følger distancerne.
Bestyrelsens roller.
Opfølgning på generalforsamling.
DGI Landsstævne.
Klublokalet.
Bestyrelsens roller er fordelt på vores første bestyrelsesmøde efter generalforsamlingen. Der er ikke ændret på opgavelisten.
Jan Lundsgaard blev genvalgt som formand, Heine Worm er næstformand, Gitte Grønbæk sekretær og Kirsten Ebsen er træneransvarlig. Jørgen Pedersen styrer økonomien, Jette Maarup Larsen er vores kommunekontakt, og Charlotte Christensen arbejder med ad hoc opgaver.
Vi har lavet en mødeplan for 2025, og set på de emner, som blev debatteret på generalforsamlingen.
Generalforsamlingen blev afholdt med flot fremmøde og god debatlyst.
Tak til alle jer, der valgte at deltage og give jeres synspunkter til kende.
– Parkeringspladser. Vi har talt med kommunen om størrelsen på båsene. Det er dyrt og tidskrævende at fjerne de
nuværende striber og lave nye. Emnet bliver taget op, når der skal skiftes asfalt på området.
En mulighed er, at køre skiftevis forlæns og baglæns i båsene. Så kan vi lettere komme ud fra førersædet
– Arbejdsdag bliver afholdt efter påske, når vejret tillader det. Opgaver er foreløbig:
Rengøring/behandling af bord/bænkesæt, hovedrengøring i klublokale og Siverum, oprydning og opmærkning af
magasinet i Stalden. Har du ideer/forslag til dagen, så skriv en mail til Jette M. Larsen.
– Kontingentfornyelse og kortskifte; vi har set på teknikken. Det fungerer ikke optimalt på en smartphone.
Vores anbefaling er, at du anvender en pc.
– Drejebog til klubture er undervejs. Jan Lundsgaard laver et udkast, som bliver bearbejdet af en lille arbejdsgruppe
og efterfølgende lagt på vores hjemmeside.
DGI afholder Landsstævne i Vejle i starten af juli måned.
Der er er brug for frivillige til at afvikle et stor motionsløb, og KM har fået tilbudt at medvirke i opgaven.
Der skal bemandes depoter, følge deltagere på cykel, udlevere startnumre, vejvisere og trafikregulering.
Det sidste kræver et kursus, som afholdes fredag den 14-3 og lørdag den 15-3.
Klubben vil modtage 45 kroner for hver time du er frivillig på Landsstævnet. Her kan du læse om opgaverne.
Ønsker du at deltage, så skriv en mail til Jette M. Larsen.
Vores klublokale blev drøftet og vi har været i dialog med Kolding kommune om emnet.
Kolding Motion er i dag den eneste forening, der fast anvender lokalet.
Det betyder, at vi får en større omkostning til lokaleleje ved kommunen.
Til gengæld kan vi selv disponere over lokalet og vi har fastlagt retningslinjer for brugen af det.
Ophold i klublokalet er betinget af, du er omklædt efter løbeturen. En tør t-shirt og ditto tights, så er du klar .
Sportslig hilsen
Bestyrelsen Kolding Motion
Jan Lundsgaard